Intro
Hver dansker udleder i gennemsnit 11 tons CO2-ækvivalenter (CO2e) om året ifølge Danmarks Statistik. Klimaaftrykket omfatter udledninger fra de varer, vi importerer fra udlandet. Dette niveau er langt over det, vi skal ned på (2-3 tons CO2e) for at undgå alvorlige og ødelæggende temperaturstigninger.
Men hvordan finder man frem til sit klimaaftryk? Jeg har besluttet at prøve at beregne mit og følge det løbende med det formål at mindske det. Det er ikke præcist, men jeg vil løbende forbedre det, så jeg ved hvor det giver mest effekt at ændre adfærd.
Se nedenfor, hvordan jeg beregner mit klimaaftryk.
Opvarmning
Gå til dit forsyningsselskabs hjemmeside (naturgas, fjernvarme, el osv.), find deres emissionsfaktor (CO2e/energienhed). Jeg fyrer med naturgas, så min emissionsfaktor står her: https://evida.dk/co2-faktor/. Gang denne med dit forbrug og dividér med antallet af personer i husstanden.
Eksempel: Emissionsfaktor * forbrug i hele 2024 ~ 2,2627 kg CO2e/kbm * 659 kbm = 1492 kg CO2e
CO2e er CO2-ækvivalenter, da jeg også udleder andre klimagasser end CO2.
Husk at dividere udledningen med antallet af personer i husstanden. Der ligger en overvejelse i om hjemmeboende børn skal have deres eget CO2-regnskab, eller de tæller med i dit.
Elforbrug
Bolius har en god her-og-nu-oversigt over klimaaftryk for el i Danmark på https://www.bolius.dk/elpriser
For længere perioder, f.eks. hele måneder eller år, brug denne, der også viser CO2-udledningen fra el i andre europæiske lande: https://www.nowtricity.com/country/denmark/. Gang denne med dit forbrug og dividér med antallet af personer i husstanden.
Eksempel: Emissionsfaktor * forbrug i hele 2024 ~ 0,173 kg CO2e/kWh * 2239 kWh = 343 kg CO2e
Husk også her at dividere udledningen med antallet af personer i husstanden.
Vandforbrug
CO2-udledningen fra produktion og distribution af brugsvand er meget lille sammenlignet med f.eks. opvarmning, el og kørsel. Jeg fandt nogle tal for København, der sagde 0,0000002 kg CO2e pr. kbm brugsvand. Det er så lidt, at det kan udelades.
Kørsel i egen bil
Kørsel i egen bil er kompliceret at regne på. For det første er der meget stor forskel på udledning fra forskellige drivmidler: benzin, diesel, el, hybrid mm. For det andet er du nok ikke alene i bilen hele tiden. Når du kører sammen med nogen, skal I dele CO2-udledningen. Det gælder både, når du har nogen med, og når du kører med andre. For det tredje er der nok ikke mange af os, der fører et helt præcist kørselsregnskab.
Og én ting mere: Det koster rigtigt meget energi at producere en ny bil, så den nye bil kommer med et stort CO2-bidrag, inden den overhovedet er kommet ud at køre. Den rigtige måde at håndtere det på, er ved at afskrive dette bidrag over bilens levetid, ligesom man regnskabsmæssigt afskriver investering i f.eks. nye maskiner til en produktion. Jeg er ikke kommet så langt med denne del af CO2-regnskabet endnu, men det er en meget relevant problemstilling.
Jeg kører i en Mazda 2 benzinbil fra 2016, så jeg regner med at den er tæt på at være “CO2-afskrevet”. I denne sammenhæng er gamle biler godt, nye biler ikke så godt og nye elbiler meget skidt, da de kommer med en meget stor CO2-udledning fra batteriproduktionen.
Jeg har slået min bils CO2-udledning op her: https://www.cars-data.com/en/mazda-2/co2-emissions til 105 g CO2e/km.
Eksempel: Emissionsfaktor * kørsel i km i hele 2024 ~ 0,105 kg/km * 20000 km = 2200 kg CO2e
Her må jeg huske at tage højde for, hvor mange km jeg har kørt alene i bilen, og hvor mange km, jeg må dele med andre.
Hvis jeg kører i egen bil til arbejde, så tæller denne CO2-udledning faktisk med i virksomhedens klimaregnskab, og så kan jeg jo argumentere, at det ikke skal tælles med i mit eget. Jeg vil dog gerne regne det med, da det er et stort bidrag fra mine aktiviteter, og fordi det er mig, der kan nedbringe det ved f.eks. at cykle eller tage offentlig transport.
Offentlig transport
Der er mange varianter af offentlig transport, som udleder meget forskellige mængder CO2 pr. km. Der er ikke en samlet oversigt over udledningerne, men Cowi udgav en rapport i 2024 med udledninger pr. personkilometer: https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/baeredygtighed/miljo/sammenligning-af-emissionsfaktorer-cowi-rapport-20240607.pdf. Transportselskaberne udgiver også klimadata, men de er svære at finde. rejseplanen.dk havde engang CO2-udledninger som en del af sit output for hver rejse, men det er desværre væk igen.
Vanskeligheden ved offentlig transport er, at min udledning afhænger af, hvor mange passagerer der er i toget/bussen, når jeg rejser, så tallet jeg regner med, må være et gennemsnit.
Her er en oversigt, som giver mening for mig:
- S-tog: 6,4 g CO2e/personkilometer
- Regionaltog (IR4 eltog): 6,6 g CO2e/personkilometer
- Regionaltog (IC4 diesel): 46,3 g CO2e/personkilometer
- Metro (svært at finde tal, da Metroselskabet kæmper med store bidrag fra anlægsfasen): 4,8 g CO2e/personkilometer
- Bus (afhænger af bustypen): Fra 4 til 123 g CO2e/personkilometer. Vælg et tal i den lave end for bybusser i Købanhavn.
Jeg bruger mest S-tog, som har et meget lavt CO2-aftryk, da det kører på el og har et højt gennemsnitligt passagertal. En del af min udledning knytter sig til transport frem og tilbage fra arbejde, og dette indgår som en del af min arbejdsgivers klimaregnskab. Men ligesom med kørsel i egen bil, regner jeg det med hos mig selv, da det er noget jeg har indflydelse på og kan ændre.
Eksempel: Emissionsfaktor * kørsel i S-tog i km i hele 2024 ~ 0,0064 k g/km * 1500 km = 48 kg CO2e
Flyrejser
Som ved offentlig transport må jeg her bruge et gennemsnit, da udledningen afhænger af belægning, flytype, afstand, vejrforhold mm. ICAO (FNs internationale flytransportorganisation) har en simpel “Passenger Calculator”, der giver et bud på klimaaftrykket for den enkelte flyrejse. Jeg har simpelthen regnet det ud for alle de flyrejser jeg har gennemført i løbet af året. Find den her: https://www.icao.int/environmental-protection/Carbonoffset/Pages/default.aspx
Eksempel fra ICAOs beregner:
Mine flyrejser i 2024 lagt sammen gav en udledning på 2390 kg CO2e. De fleste var arbejdsrelaterede, men her kan det også give mening at have dem med, da det er udledning jeg kan gøre noget ved.
Mad
Udledningen fra mad er svær at beregne, da indhold og tilberedning varierer meget fra dag til dag og afhænger om jeg laver maden selv, går på restaurant eller spiser take-away.
Concito har lavet Den store Danske Klimadatabase med alle tænkelige fødevarers klimaaftryk, men det er en kæmpe opgave at regne alle måltider igennem på denne måde. Du finder den her: https://denstoreklimadatabase.dk/
En nemmere metode: Ifølge et fransk studie udleder et vegetarisk måltid i snit ca. 0,9 kg CO2e og et ikke-vegetarisk måltid 2,1 kg CO2e. Jeg har gjort det nemt for mig selv ved at spise vegetarisk og ofte kun spise ét måltid om dagen. Så jeg tæller måltiderne og ganger med 0,9. Jeg får en del af mine grøntsager fra et fællesskab, hvor vi selv dyrker dem, hvilket MÅ være meget klimavenligt.
Eksempel: Emissionsfaktor * antal måltider ~ 0,9 kg * 540 måltider = 486 kg CO2e
Online
Det er svært at finde tal for udledningerne relateret til online-aktiviteter, altså søgning og brug af apps på Internet, streaming, sociale medier, navigation og nu AI. Ifølge denne artikel er den gennemsnitlige Internet-bruger online 3230 timer om året (ca. 8,8 timer om dagen), hvilket ifølge artiklen giver en udledning på 229 kg CO2e pr. år. Jeg er ret sikker på, at udledningen er højere i dag, at tallet er højere for mig, da jeg bruger Internettet meget – både på arbejde og privat – og da mine anvendelser er “energi-tunge”. Jeg regner med en årlig udledning på 550 kg CO2e. Desuden er jeg på mere end 8,8 timer om dagen (når både PC og mobil tælles med), men at noget af online-tiden deles med andre (streaming af film osv).
Link til artikel: https://www.anthropocenemagazine.org/2024/05/the-average-internet-user-spends-3230-hours-online-every-year-heres-the-carbon-footprint-of-that/
Jeg er endt med at sætte min gennemsnitlige udledning pr. time til 550 kg / 3230 timer = 0,17 kg CO2e/time. Og så regner/anslår jeg antallet af timer for perioden, så jeg kan arbejde med det – f.eks. arbejde på at være mindre online.
Dette er klart et område, jeg gerne vil dykke mere ned i. Det ville f.eks. være rart, hvis ens browser kunne udstyres med et plugin, der anslår CO2-udledningen for den enkelte søgning. Men der vil jo nok være ret stor usikkerhed på resultaterne.
Eksempel: Emissionsfaktor * onlinetid i timer ~ 0,17 kg * 3650 timer (10 timer om dagen) = 622 kg CO2e
Anskaffelse af forbrugsgoder
Privat anskaffelse af fysiske varer (tøj, sko, møbler, værktøj, elektronik mv.) fylder også noget og er svært at regne på, da det bør CO2-afskrives over sin livscyklus, og der måske er udledninger knyttet til bortskaffelse.
Det hjælper mig her, at jeg forbruger meget lidt, køber genbrugstøj, ikke er gadget-freak osv. Men hvis jeg virkelig kiggede ned i alle mine kvitteringer, ville jeg nok blive overrasket over, hvor meget selv små ny-indkøb betyder. Her kunne man jo ønske sig at CO2-udledningen stod på bon’en fra Silvan 😉.
Her er en god ressource til vurdering af “Carbon footprint of common consumer products”: https://www.eupedia.com/ecology/carbon_footprint_consumer_products.shtml. Den viser “vugge-til-grav”-tal for almindeligt forekommende forbrugsgoder. Baggrunden er denne franske database: https://bilans-ges.ademe.fr/
En måde at komme igennem på er, at se på anskaffelser i en typisk måned, gange op med emissionsfaktorerne i kilden ovenfor, og så bruge dette tal som en gennemsnitlig værdi. Det går selvfølgelig galt, hvis du køber en ny bil eller båd. Dem må du under alle omstændigheder håndtere separat.
Eksempel: Jeg har i 2024 købt tøj for 100 kg CO2e, elektronik for 250, værktøj for 100, gaver for 50 kg osv. I alt anslået til en udledning på 600 kg CO2e.
Opstilling i regneark
Ovenstående er de kategorier jeg har med for nuværende.
Næste skridt er at sætte det op i et regneark. Jeg har et ark til emissionsfaktorerne (som jeg kan opdatere i takt med at jeg bliver klogere), og et ark til indtastning af aflæsninger, kørte km, antal måltider mv. og links til referencer og ressourcer, så jeg senere kan finde rundt i det.
Eksempel på ark med emissionsfaktorer nedenfor. Jeg refererer til de grønne celler fra andre ark – se længere nede.
Eksempel på ark til indtastning og udregning:
I celle C4 har jeg indtastet mit forbrug af naturgas. I celle C5 regner jeg den tilsvarende CO2-udledning ud vha. emissionsfaktoren i den grønne celle A7 i det øverste regneark (C5 = C4 * A7). Procenterne er andelen af f.eks. naturgasforbrug af min samlede udledning.